Kyholm

I begyndelsen af 1700-tallet bredte en byldepest sig fra sydøst op gennem Europa, sprang fra Sverige til Sjælland og hærgede især København. Skibsfarten ansås at udgøre en alvorlig smittefare, så for at beskytte de andre landsdele opførtes et pesthus på Kyholm. Elleve mænd og kvinder fra Tunø, der havde været ombord i et mistænkt skib, dømtes til at arbejde med på byggeriet en måned, til det stod færdigt. Her skulle nu alle skibe, der kunne tænkes at medføre smitte, lægge ind, og »alle købmandsvarer, møbler og klæder, der enten findes udi fade, tønder, pakker, kister, sammenlagt, bunden, knippet eller indsyet skal som alle andre mistænkte varer forblive på Kyholm udi 40 dage der at forsees, udspredes og igennemvindes«. Vi ved ikke, hvor denne første karantænestation på Kyholm har ligget, eller hvor stor den var. Efter mindre end to år blev den nedlagt og fjernet. Så gik der næsten hundrede år.

December 1800 indgik Danmark væbnet neutralitetsforbund med Sverige og Rusland. Formålet var at holde landet uden for Napoleonskrigene, men England tog os handlingen meget ilde op, så resultatet blev det stik modsatte: en række ufredsår, hvor hovedbegivenhederne er slaget på Rheden og Københavns bombardement med tab af flåden og påfølgende kaper- og kanonbådskrig. Samsøs strategisk udmærkede beliggenhed og gode naturhavn i Stavnsfjorden gjorde den til en vigtig base, og her fik Kyholm sin mission, nemlig som det centrale led i en spærring over fjordmundingen. På Besser rev og Lilleør, de to landtanger, der flankerer indsejlingen, anlagdes batterier og på Kyholm med dens lille, men dybe og derfor sejlbare bugt en større befæstning (Fig. 2). Op mod halvandet hundrede samsinger blev tvangsudskrevet til arbejdet, hvad de naturligvis ikke var begejstrede for – i høstens tid udeblev de simpelthen. Nordligt på øen opførtes en firesidet, lukket skanse omgivet af palisader og grave og armeret med tolv kanoner (Fig. 3). Herfra førte arme ud til to søbatterier med henholdsvis tre og ti kanoner. Hele anlægget dannede en halvbue, inden for hvilken lå bygninger til mandskab, materiel og proviant samt bageri og bryggers. Da beredskabet var på sit højeste, omfattede det 400 mand.