Kvinder for fred?

Det har siden arkæologiens barndom været en ubrydelig regel, at mænd var mænd – end ikke de senere års kønsrolledebat har kunnet ændre dette forhold. Alle gravfund med våben er blevet tolket som mandsgrave, og antropologiske undersøgelser af skeletmaterialet, hvor de har kunnet foretages, bekræfter regelmæssigt disse bestemmelser. Et fund, som Roskilde Museum for nylig har behandlet, sætter i det mindste spørgsmålstegn ved denne arkæologiske tommelfingerregel.

Af Tom Christensen og Pia Bennike

Fundet, en vikingetidsgrav, blev gjort ved landsbyen Gerdrup i Nordsjælland, på nordsiden af en nu tilgroet arm af Roskilde fjord. Fyldskiftet, der, efter at overjorden var fjernet, tegnede sig i undergrunden, var usædvanlig stort, 1,5X2,5 meter, men ellers som en grav skal se ud. Ved tømningen blev dog konstateret et ejendommeligt træk: gravfylden bestod af græstørv, nu formuldede, men kendelige ved det karakteristiske spættede mønster, vi så ofte møder i gravhøje, derimod sjældent eller aldrig i fladmarksgrave. Der blev ikke registreret spor af kiste eller plankedække.

På bunden fandtes to skeletter, begge liggende på ryggen med hovedet i nord. (Fig. 1) Skelet nr 1 indtog en unaturlig forvredet stilling – knæene stærkt adskilt, men anklerne tæt sammen, som om de har været bundet. Det mærkeligste var dog hovedet, der var vredet ned mod højre skulder, så at nakkehvirvlerne lå ude af naturligt leje. En jernkniv var medgivet som gravgave. Det stod klart for udgraverne, at nærmere studium var nødvendigt. Sne og frost i december tillod ikke dette i marken, hvorfor brystkasse og kranium blev hjemtaget i præparat. Den antropologiske undersøgelse, som derefter blev foretaget, kunne dokumentere, at der er tale om en mand, samt at hængning sandsynligvis har været dødsårsagen.

Udgave: Skalk 1983:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.