Kvalitetsmærkning
Metaldetektorens indførelse i arkæologien har store ulemper – det kan der nævnes mange eksempler på – men også visse fordele; til disse sidste må regnes en kraftig forøgelse af en ikke særlig talstærk fundgruppe: klædeplomber af bly. De små grå metalklumper, der så let overses ved udgravninger, kan være af meget forskellig alder – mange fra nyere tid, men en del fra middelalderen, og det er dem, vi her især vil ofre vor opmærksomhed. Med deres indstemplede mærker, som ganske vist kan være vanskelige at tyde, giver de et værdifuldt indblik i datidens internationale handel.
Af Jette R. Orduna
Klæde var allerede i romertiden en udbredt handelsvare, og i det sene østromerske rige opstod den skik at forsyne klæderullerne med blysegl. I året 968 besøgte biskoppen fra Cremona den byzantinske kejser og fik af ham silkestoffer med hjem som gave. På silkens blysegl sås kejserens billede samt navnet på den øverste tolder i den provins, hvorfra stoffet udførtes. Mærkningen virkede som en eksportlicens, en tilkendegivelse af, at varen frit kunne udføres (Fig. 1).
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1989:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
