Kvalitetsbyggeri
At de store stengrave, dysserne og jættestuerne, mere end andre oldtidsminder har tiltrukket folks opmærksomhed, skyldes vel først og fremmest den store arbejdsindsats og imponerende tekniske kunnen, der så tydeligt ligger bag deres opførelse, men også det skær af mystik, der hvilede over dem, for hvad havde de egentlig været brugt til? Tidligt forestillede man sig dem som alterborde, hvor der ofredes dyr og måske mennesker; kamrene under de store dæksten måtte være til opsamling af blodet. Efterhånden gik det dog op for mange, at stengravene var »hedenolds mausolæer«. 1809-11 fandt de første fredninger sted. Desværre virkede de ikke altid helt efter hensigten.
Af Torben Dehn
I løbet af 1800-årene og begyndelsen af vort århundrede undersøgtes mængder af stenkamre, og man fik klarhed over mange ting, således at jættestuerne har været brugt til begravelse mange gange gennem lange perioder, og at der ofte ved indgangene ligger dynger af lerkarskår og andre oldsager; de opfattedes først som udrømning fra overfyldte kamre, men senere er man blevet mere tilbøjelig til at tro, der er tale om offergaver bragt af venner og familie til de afdøde. Mange af jættestuerne blev efter udgravning og restaurering gjort offentligt tilgængelige, men intet holder jo evigt, så for at være på den sikre side har man nu startet en gennemgang af disse oldtidsminder for at sikre, de stadig er i forsvarlig stand. Arbejdet hermed har givet spændende indblik i en byggeproces, der tillader os i dag at kravle ind under de 10-1.5 tons tunge dæksten i tillid til, at den mere end 5.000 år gamle konstruktion nok skal holde. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Jættestuetid (3300 til 2851)
Udgave: Skalk 1996:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
