Kvælende stank
Bedst kendt er Tollundmanden, men han er langtfra den eneste menneskemumie, som gennem de sidste århundreder er dukket op af jyske og nordtyske moser, hvor særlige kemiske forhold har bevaret dem gennem et par årtusinder. Eller mere endnu: de fleste moselig er dateret til tidlig jernalder, århundrederne før Kristi fødsel. Det fund, der her skal omtales, hører til de ældste, vi har kendskab til. Det er for længst gået tabt, men det er slet ikke så lidt, vi ved om det.
Af Steen Wulff Andersen
Vi skal til Undelev Mose mellem Åbenrå og Flensborg. Her var en junidag 1797 folk fra en nærliggende landsby i færd med at skære tørv, da de til deres forbavselse så en menneskefod stikke op af jorden. Finderne tog det roligt, de gravede forsigtigt jorden væk, til liget var blotlagt, men derved kom det til at ligge i solen, hvilket bekom det ilde; inden længe udsendte det en »kvælende stank« - så voldsom var den, at nogle mennesker, der arbejdede omtrent en fjerdingvej derfra, senere påstod, at de havde mærket den. Liget blev derfor skyndsomst dækket til igen, og man tilkaldte øvrigheden i skikkelse af inspektør Ratsch fra det nærliggende gods Søgård. Heller ikke han brød sig åbenbart om lugten, i hvert fald fik han hurtigt liget lagt i kiste og jordet på Holbøl kirkegård.
Dermed var fundet tabt for altid, men heldigvis eksisterer der flere af hinanden uafhængige beskrivelser, som tillader os at tegne et vistnok ganske pålideligt billede af det forsvundne. Hvad dybden angår, er kilderne dog ikke helt enige, de opgivne mål svinger mellem én og tre alen. Kroppen, som var hel og ufortæret, lå »noget til siden med skulderen under sig. Den anden hånd lå med fingrene fladt på den nedre skulder. — Hovedet var uden bedækning. På hovedskallen så man kun nogle røde hårlokker«. Om den dødes statur hedder det, at legemet var af middelmådig vækst, men med stærkt byggede lemmer, hvilket vel kunne tyde på, der er tale om en mand. Liget var indhyllet i en slags kappe bestående »af to utilberedte kohuder«, den ene uden på den anden; af disse var »den inderste af tyndere, den anden af tykkere læder, som på bagsiden havde splitter og foran var forsynet med læderremme til at sammenbindes«. På den ene fod sad en skindsko, mens den anden var nøgen, uden hverken sko eller strømpe. Der sås ingen tegn på vold. Ved ligets side lå tre stokke af hasseltræ. »Almuen dannede sig«, hedder det i en af beretningerne, »forskellige ganske besynderlige forestillinger, blandt hvilke de fleste hældede til den, at det vel var liget af en sigøjner, der for omtrent 100 år siden måtte være druknet i denne mose —«.
I de 200 år, der er gået siden begivenheden i Undelev, er man blevet lidt klogere, således hvad angår fundenes alder, men der er stadig ubesvarede spørgsmål. At de mosefundne mennesker - i hvert fald en del af dem - er henrettede, står klart, og efter manges mening er det sket i forbindelse med ofring til guderne. Andre nærer dog andre opfattelser, og helt afklarede kan man ikke sige, at disse sager er.
Undelevmanden selv er som sagt gået tabt, men af hans beskedne udstyr er et enkelt stykke tilbage, nemlig den enlige sko, som ad forskellige krogveje er havnet på Nationalmuseet. Den er af mokkasintype og peger ligesom skindkapperne mod en datering til ældste jernalder. En sikrere tidsbestemmelse kunne opnås gennem C14- metoden, men det ville ganske vist kræve, at man ofrede en stump af skindskoen. 200-året for fundet kunne være en passende anledning. (Fig. 1)
Fig. 1. Til erstatning for et billede af Undelevmanden (det eksisterer naturligvis ikke) bringes dette fotografi, som er det første, der er taget af et dansk moselig. Det skete maj 1892 i Neder Frederiksmose ved Silkeborg.
