Kuriosum

I den seneste snes år er det stadig oftere sket, at metalsager – hele eller i stumper – er dukket op på bebyggelser fra jernalder, vikingetid og middelalder. Denne fundgruppe var tidligere mærkeligt fraværende. Tilvæksten af hverdagsting, værkstedsfund og smykker har givet vor viden om bebyggelserne en rigdom af nye facetter.

Af Christian Adamsen

Det er en udvikling, man i høj grad må hilse velkommen. Årsagerne hertil er flere, men den vigtigste faktor er mange amatørarkæologer, som i samarbejde med museer afsøger bebyggelser, noterer fundenes placering osv. Inspireret af deres resultater er man ved udgravninger i stigende grad gået over til at sigte jorden. De mange nye sager sætter ofte museumsfolkene på en hård prøve, når det gælder om at bestemme fundenes art, alder og oprindelsessted.

Ved Samsø Museums udgravning i 1989 på Endebjerg ved Stavns Fjord blev jorden netop sigtet i håbet om at finde nyt. Herved fremkom i et grubehus fra vikingetiden en lille flad genstand, som satte udgraverne grå hår i hovedet. Stykket består af en rund plade med to randplacerede huller og en tværprofileret krog. Langs pladens kant er indpunslet små punkter, som også optræder på en Y-formet figur, der opdeler pladen. Mønstringen består af skarpkantede, yderst stiliserede dyrefigurer. Konservator Helle Strehle, Moesgård Museum, bestemte metallet til kobberholdigt sølv, og så gik jagten på paralleller ind. (Fig. 1)

Udgave: Skalk 1997:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.