Kuriosum
I den seneste snes år er det stadig oftere sket, at metalsager - hele eller i stumper - er dukket op på bebyggelser fra jernalder, vikingetid og middelalder. Denne fundgruppe var tidligere mærkeligt fraværende. Tilvæksten af hverdagsting, værkstedsfund og smykker har givet vor viden om bebyggelserne en rigdom af nye facetter.
Af Christian Adamsen
Det er en udvikling, man i høj grad må hilse velkommen. Årsagerne hertil er flere, men den vigtigste faktor er mange amatørarkæologer, som i samarbejde med museer afsøger bebyggelser, noterer fundenes placering osv. Inspireret af deres resultater er man ved udgravninger i stigende grad gået over til at sigte jorden. De mange nye sager sætter ofte museumsfolkene på en hård prøve, når det gælder om at bestemme fundenes art, alder og oprindelsessted.
Ved Samsø Museums udgravning i 1989 på Endebjerg ved Stavns Fjord blev jorden netop sigtet i håbet om at finde nyt. Herved fremkom i et grubehus fra vikingetiden en lille flad genstand, som satte udgraverne grå hår i hovedet. Stykket består af en rund plade med to randplacerede huller og en tværprofileret krog. Langs pladens kant er indpunslet små punkter, som også optræder på en Y-formet figur, der opdeler pladen. Mønstringen består af skarpkantede, yderst stiliserede dyrefigurer. Konservator Helle Strehle, Moesgård Museum, bestemte metallet til kobberholdigt sølv, og så gik jagten på paralleller ind. (Fig. 1)
Fig. 1. Ingen billedtekst.
Pladens huller gav formodning om påsyning, altså en funktion som dragttilbehør. Efter en vis søgen indløb et tip om et fund fra York af en lignende ting, og det kastede lys over sagen. Hægter af denne slags er almindelige i England, hvor de optræder i grave. I Winchester lå et fornemt sæt af sølv fra 800-årene ved den dødes knæ, vel som strømpebåndshægter. I andre, ældre grave er hægter fundet ved hoften og bag kraniet. To møntskatte fra 900-årene indeholdt hægter, der kan have lukket læderpunge. De engelske fund stammer fra 600- til 1200-årene.
På kontinentet er kun få lignende stykker påtruffet. I Bretagne er et sæt (i sølv) fundet i en skibsgrav, men formen er ikke ukendt i Skandinavien. I en brandgrav med kvindeudstyr fra 800-årene i Birka fandtes en sølvhægte, men da krogspidsen mangler, kan den ikke have været brugt som oprindelig tænkt. Også handelsbyen Hedeby har leveret en enkelt. Endebjerg-hægten må som de øvrige stykker være fremstillet i England og har nok siddet på et strømpebånd eller en pung, som er hjembragt fra langfærd.
Den frugtbare udvikling i bebyggelsesarkæologien giver megen ny viden, men rejser også spørgsmål der stiller krav til udgravernes fantasi og viden. Der er meget at tage fat på. (Fig. 2)
Fig. 2. Ingen billedtekst.
