Kunsthåndværk
Vikingekvinderne havde mange former for smykker, men to var særligt almindelige, nemlig det ovale, skålformede spænde, der næsten altid optrådte i par og formentlig har tjent som lukke for kjolens skulderstropper, og trekløverspændet, der måske har holdt sammen på et sjal, i hvert fald havde sin plads midt på brystet. Det er om et af de sidstnævnte, der her skal tales - eller rettere om en ganske lille stump af et trekløverspænde. Den ubetydelige genstand har imidlertid en hel del at fortælle. Den er fundet på en mark ved Rorup sydvest for Roskilde.
Af Iben Skibsted Klæsøe
Smykkestumpen, der er af bronze og kun 2,6 cm på længste led, har form af en halvbue, inden i hvilken ses en dyrekrop med udspilede lemmer, men uden hoved, det er brækket af. Stykket har været nittet på noget andet, og den teknik er ikke ukendt for vikingetidens smykker; de fornemste af dem, især blandt skålspænderne, har sådanne overklædninger, fæstnet på et uornamenteret underlag. Det har set flot ud - og flottest, hvor en forgyldning har glimtet gennem yderdelens gennembrydninger. Til trekløversmykkerne er dette raffinement imidlertid sjældent brugt, ja faktisk er der ikke tidligere fundet et eneste »dobbeltskallet« eksemplar i Danmark. (Fig. 1, fig. 2)
Fig. 1. Smykkestumpen fra Rorup. Naturlig størrelse. - Fot: Kit Weiss.
Fig. 2. Skitserne viser, hvordan man forestiller sig, at de i artiklen omtalte smykkeformer har været båret.
Det normale er, at spænde og ornamentik er støbt i ét.
Alligevel befinder der sig et lignende stykke på Nationalmuseet, men godt gemt, på et sted, hvor ikke mange kommer. Det stammer fra Norge (Tingelstad, Oppland) og er indskrevet i museets protokol 1841, men uden nærmere oplysninger om fundomstændighederne og uden forklaring på, hvorfor det er endt i København. Dette stykke er fuldstændigt, der er tre dyr, ét på hvert kløverblad, og alle har hovederne i behold, men er ellers næsten identiske med Rorupstykkets. Også størrelsesmæssigt svarer det norske stykke nøje til det danske, og her kan man altså studere ornamentikken i sammenhæng. Der er ingen tvivl om, at de to smykker er lavet på samme værksted.
Der kendes yderligere tre dobbeltskallede spænder med denne specielle udsmykning, ét fra Norge (Stokke, Buskerud) og to fra Sverige (Öjaby ved Växjö og Björkö i Målaren); de to første er ganske magen til de ovenfor omtalte, det tredje en smule mindre og med en lidt mere stiliseret udformning af dyrekroppene. På de to svenske stykker ses rester af forgyldning. Typen har uden tvivl stået højt på smykkernes rangliste. (Fig. 3, fig. 4)
Fig. 3. Tingelstad-smykket. Størrelse 2:3. - Fot: Kit Weiss.
Fig. 4. De dobbeltskallede trekløverspænders udbredelse.
Helt færdige med de dobbeltskallede trekløverspænder er vi endnu ikke. De fem til nu omtalte stykker kan med stor sandsynlighed antages at have haft samme producent, men der er endnu nogle få tilbage, og de er tydeligvis af anden oprindelse. To af disse (det ene fra Ölme i Värmland, det andet med ukendt findested) ligner hinanden så meget, at de må være fra samme værksted - som altså er et andet end det, der stod bag Rorupgruppen; dyrene her er nogle store uformelige bamser med åbne poter. Selv inden for denne lille familie kan der altså udskilles flere slægter. Et af bamsespænderne befinder sig nu i Schweiz. En omskiftelig tilværelse synes disse sjældne smykker beskåret.
At fremstille smykker som de beskrevne har krævet stor faglig dygtighed; de enkelte dele måtte jo støbes hver for sig for sluttelig at samles til en helhed, eventuelt efter forudgående forgyldning. Hvor Rorup-smykket er produceret, er svært at sige, de spredte fund giver intet tydeligt fingerpeg, men varen er kommet godt omkring, velsagtens med rejsende kræmmere. De mange handelspladser, som i yngre jernalder etableredes rundt om i Skandinavien, og hvor der i sommermånederne har udfoldet sig et markedsagtigt leben, må have givet frugtbar grobund for deres virksomhed.
Rorup, hvor spændestumpen er fundet, ligger ikke i umiddelbar nærhed af nogen kendt handelsplads, men til gengæld kun få kilometer fra en bemærkelsesværdig vikingetidslokalitet, Lejre, hvor der endnu på smykkets tid kan antages at have været kongsgård. Også dér har der sandsynligvis været mulighed for at erhverve gedigent kunsthåndværk.
