Kunsthåndværk
Vikingekvinderne havde mange former for smykker, men to var særligt almindelige, nemlig det ovale, skålformede spænde, der næsten altid optrådte i par og formentlig har tjent som lukke for kjolens skulderstropper, og trekløverspændet, der måske har holdt sammen på et sjal, i hvert fald havde sin plads midt på brystet. Det er om et af de sidstnævnte, der her skal tales – eller rettere om en ganske lille stump af et trekløverspænde. Den ubetydelige genstand har imidlertid en hel del at fortælle. Den er fundet på en mark ved Rorup sydvest for Roskilde.
Af Iben Skibsted Klæsøe
Smykkestumpen, der er af bronze og kun 2,6 cm på længste led, har form af en halvbue, inden i hvilken ses en dyrekrop med udspilede lemmer, men uden hoved, det er brækket af. Stykket har været nittet på noget andet, og den teknik er ikke ukendt for vikingetidens smykker; de fornemste af dem, især blandt skålspænderne, har sådanne overklædninger, fæstnet på et uornamenteret underlag. Det har set flot ud – og flottest, hvor en forgyldning har glimtet gennem yderdelens gennembrydninger. Til trekløversmykkerne er dette raffinement imidlertid sjældent brugt, ja faktisk er der ikke tidligere fundet et eneste »dobbeltskallet« eksemplar i Danmark. (Fig. 1, fig. 2)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Udgave: Skalk 1995:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Bagte sten
Nonneliv - især i Jylland
Hjortens flugt
Sjælevejning
