
Kunsten stiger
Der var dramatik i luften, da et lille portræt af amtmand, kammerherre Jens Andreas Graah i december måned kom under hammeren hos Arne Bruun Rasmussen i København.
Af Knud Bidstrup
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Amtmanden var der ganske vist ingen, der interesserede sig for, men så meget mere samlede opmærksomheden og spændingen sig om hans kontrafejer Christen Købke. Denne gode, ærkedanske maler (1810-1848) er, som man måske ved, kommet svært i kurs på den internationale kunstbørs, og billeder af ham i privateje eksporteres nu rask væk til priser, som må få de selvplageriske danske museumsfolk, der alligevel møder op på auktionerne, til at føle sig som Alstrups manden på risten. Sidste sommer blev Købkes portræt af søsteren Margrethe således budt op i 530.000 kr, den højeste pris der nogensinde er betalt for et maleri i Danmark. Det erobredes af en schweizisk kunsthandler dr Nathan efter en nervepirrende finalekamp med selveste Louvre.
På den baggrund måtte man frygte, at også amtmandsbilledet ville gå ud af landet, men Ny Carlsberg Fondet trådte til og reddede nationens ære. Samtlige dets tre direktører sad på forreste række ved auktionen, og de havde penge med hjemmefra. Det havde også fru Nathan fra Schweiz, som havde anbragt sig diskret nede i salen, men ved 200.000 kr stod hun af, og fondet fik hammerslag. (Fig. 1) Når der til den nominelle pris lægges alt det løse, kostede det 270.000 kr at sikre billedets forbliven i Danmark.
Udgave: Skalk 1981:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
