Kultpladsens kogestensgruber

På en arkæologisk lokalitet med våben og guld deponeret i hellige bygninger kan man hurtigt overse nogle koncentrationer af kogestensgruber. Men måske gemmer svaret om kultpladsens oprindelse sig i de “kedelige” kogestensgruber?

Af stud.mag. Hjalte Holme Wadskjær, Moesgaard Museum, museumsinspektør Lars Grundvad, Museet Sønderskov og museumsinspektør Martin Egelund Poulsen, Museet Sønderskov

Lokaliteten Stavsager Høj nord for landsbyen Fæsted i Sønderjylland blev færdigudgravet i december 2022 takket være midler tildelt af Slots- og Kulturstyrelsen. I den efterfølgende tid er de tusindvis af genstandsfund, stolpehuller, gruber, kulturlag og øvrige nedgravninger blevet indgående undersøgt arkæologisk (f.eks. Skalk 2019:2; 2020:1 og 2021:3). Ligeledes er der blevet udført talrige spændende naturvidenskabelige analyser. Kulstof 14-dateringer og vedbestemmelser er blandt de første resultater, der er kommet retur fra laboratorierne. Resultaterne af disse er grundlaget for denne artikel, da de, sammen med arkæologien, har løftet sløret for nogle af de hidtil ældste spor efter menneskesamlinger ved Stavsager Høj – samlinger, som sandsynligvis er spor efter rituelle handlinger i både bronzealderen og den ældre jernalder.

Når alle dateringer fra lokaliteten inddrages, kan Stavsager Høj faktisk anses for en af kun ganske få pladser i Norden, der vidner om en udøvelse af førkristne ritualer gennem et tidsrum på godt 2.000 år, fra ældre bronzealder til starten af yngre germansk jernalder (ca. 1.700 f.Kr. – ca. 550 e.Kr).

Periode: Bronzealder (1700 til 501), Førromersk jernalder (500 til 1)

Udgave: Skalk 2025:3