
Kronik: Plantemad
Der har boet mennesker i Danmark, siden isen trak sig tilbage for 15.000 år siden. I de efterfølgende 14.000 år, indtil vikingetidens slutning, ændrede landskabet sig fra gold tundra til et kulturlandskab præget af landbrug, ikke ulig det vi kender i dag. Menneskesamfundet ændredes fra små spredte jægerstammer til vikingetidens nysamlede stat.
Af Eva Koch

Ca 3.000 år efter isens tilbagetrækning mildnedes klimaet så meget, at tundraen begyndte at vokse til med skov – i begyndelsen med fyr og hassel, senere med lind, eg og elm. I perioden fra omkring 9.500-4.000 f.Kr. var landet beboet af skovens og kystens jægere og fiskere. Vi kender mange bopladser fra denne tid, og vi ved meget om de dyr, de jagede, for knogler og redskaber til jagt og fiskeri bevares ofte godt. Plantenæ-ringen sætter sig færre spor. Men det er sandsynligt, at den har spillet en betydelig rolle, for det gør den hos de fleste jægerfolk, vi har beretninger om fra historisk tid. Det er skovdyrene og jagten, som giver de gode historier at fortælle ved bålet, prestige til jægeren og kød til festlige lejligheder. Til daglig har man spist sig mæt i de sikre fødekilder: Fisk og planter.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jægerstenalder (13000 til 3901), Ældre jægerstenalder (13000 til 9001)
Udgave: Skalk 2003:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Sværdfangst

Hvide Ørn

Digter på flugt

Ploven og pennen

