Kronik: På skattejagt i moserne

For at hædre Skalks grundlægger, Harald Andersen, bringer vi med venlig tilladelse fra dagbladet Politiken hans første offentliggjorte artikel. – Besættelsesårenes brændselsmangel medførte en kolossal tørvegravning over hele landet. For at sikre, at vigtige fund ikke gik tabt, gjorde Nationalmuseet sit bedste for at holde øje med moserne. Artiklen blev trykt i Politikens tillæg Magasinet 6. maj 1945, men den omtalte rejse fandt sted i 1943. Teksten var oprindelig ledsaget af én akvarel. De øvrige illustrationer er tilføjet af Skalks redaktion, som håber på tilgivelse fra bladets 34 abonnenter i Langå!

Af Harald Andersen

Billede

Hvert år, når sommeren nærmer sig, mødes en lille flok unge arkæologer og historikere på Nationalmuseet til fordeling af land og rige. Her er store forhold. Én får Lolland-Falster, en anden Sønderjylland. Én far den nordlige halvdel af Sjælland og glæder sig over sit riges nære og bekvemme beliggenhed; staklen kan jo ikke vide, hvad for kvaler regentskabet om føje tid skal volde ham. Hist falder Vendsyssel, her Himmerland, mens det frugtbare Fyn med tobak og boghvedegrød i dette kræsne selskab agtes for så ringe, at det slet ikke uddeles. Én får Sydsjælland, en anden Århus Amt. Jeg får Djursland.

Udgave: Skalk 2005:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.