Kronik: Oprøret i børnehuset på Christianshavn

Børnehuset på Christianshavns Torv var oprettet af Frederik 3. som en afløser for det hus af samme navn, hans far Christian 4, havde anlagt i det indre København, Hensigten med disse anstalter var,, at de mange omstrejfende børn, der ernærede sig ved tiggeri og småkriminalitet, her kunne få kost og logi, samt oplæring i et fag – et priseligt initiativ, som desværre af forskellige grunde løb ud i sandet. Anstalten på Christianshavn virkede kun efter sin bestemmelse i fa år, så begyndte man at sætte voksne løsgængere, såvel mænd som kvinder, sammen med børnene, snart også egentlige forbrydere, og enden på det blev, at børnene helt udelukkedes. Ca 1740 opførtes en ny fængselsbygning og snart efter et »rasphus« (her raspedes farve-træ til pulver, et meget sundhedsfarligt arbejde). 1790 skiftede institutionen navn til »Tugt-, Rasp- og Forbedringshus«, hvilket ikke forhindrede, at den i folkemunde fremdeles blev kaldt Børnehuset.

Af Jacob Behrend

Pladsmangel og dårlig økonomi havde plaget anstalten helt fra starten og var utvivlsomt medvirkende til katastrofen, der ramte den 1817: et fangeoprør med påfølgende brand, som lagde en del af komplekset i aske. Den dramatiske begivenhed er skildret af bogtrykker Jacob Behrend i et lille skrift, der her gengives i sin helhed.

Udgave: Skalk 2004:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.