Kronik: Nordens korstog

»Efter at have samlet en meget stor hær drog kong Valdemar mod Estland med et tusinde fem hundrede langskibe, og efter mange slag omvendte han hele dette land til kristendommen og underlagde det Danmark, som det endnu er«. Sådan beretter Ryd Klosters Årbog for året 1219 (i Rikke Agnete Olsens oversættelse). Det er en nøgtern beskrivelse af Valdemar Sejrs korstog mod de hedenske estere - en begivenhed, der siden antog næsten episk karakter og bl.a. knyttedes sammen med erhvervelsen af Dannebrog. Herom har årbogen dog intet at berette, ligesom fortællingen om korsbannerets tilsynekomst i skyerne mangler i andre samtidige kilder. Det var relativt sent, at fortællingen om Dannebrogs himmelfald blev kædet sammen med beretningen om korstoget mod Estland i 1219 (se Skalk 2001:6). Men selv uden flagmyten er Valdemars togt spændende. Det er en historie om inderlig fromhed og ønsket om at gøre Guds vilje, om hårde og blodige kampe i det fremmede, om kirkelige og politiske stormagtsdrømme i Østersøen.

Af Carsten Selch Jensen