
Kronik: Min historie
Et af de ejendommeligste dokumenter i dansk kriminalhistorie er den lange beretning, som Ole Pedersen Kollerød skrev fra januar til august 1840, mens han sad i stokhuset i København og ventede på Højesterets stadfæstelse af sin livsstraf for tyveri, røveri og drab. Det 200 sider lange manuskripts titel lyder i tidens stil: »Min historie om den ulykkelige skæbning som har forfulgt mig siden mit 6. år og indtil mit 38. år som jeg er i nu mens jeg skriver dette. Til hr. velbåren capitain Agerholm: København 1840«.
Af Stig Jørgensen

Kaptajn Agerholm var stokhusets kommandant, og ud over fængselspræsten C.H. Visby er han den eneste øvrighedsperson, som omtales positivt. Justitsmyndighedeme i almindelighed opfattes som det ondes redskab og i stor udstrækning som medansvarlige for hans ulykkelige skæbne – i kraft af deres brutalitet og umenneskelighed samt forudfattede og ensidige bedømmelse og behandling af ham. Kvinderne regnes til gengæld som udtryk for det gode i livet, og det er i det hele taget et af særkenderne ved manuskriptet, at det indeholder denne modstillen af ondt og godt, mens forfatteren ser sig selv som et ulykkeligt og skæbnebestemt offer for omstændighederne, skønt ikke helt viljeløs.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2002:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





