
Kronik: Med pavens tilladelse
En dag sidst i 1490’erne kom to præster op at slås i Viborg. Det begyndte med et skænderi uden for domkirken, hvor der udveksledes mange fornærmende og u-tilbørlige ord. Derefter kom det til håndgribeligheder inde i selve kirken. Den ene præst, Morten, greb fat i håret på den anden og slog ham i hovedet med knytnæven. Den angrebne, Niels Asiesen, trak nu ophidset en lille kniv og stak Morten i siden, så blodet flød.
Af Per Ingesman
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Det skulle han aldrig have gjort. Blodsudgydelse i en kirke var en sag, som den middelalderlige kirkes retssystem betragtede med stor alvor. Kirken var blevet vanhelliget, og romerkirkens retsregler – den kanoniske ret – krævede, at der skulle foretages en genindvielse af gudshuset. For den skyldige fastsatte kirkerettens regler, at han automatisk blev bandlyst, eller med kirkens ord blev ekskommunikeret.
Udgave: Skalk 2001:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
