Kronik: Jagten på jaden

Halvædelstenen jade havde været kendt og værdsat i årtusinder, da den franske mineralog Alexandre Damour i 1865 kunne vise, at der i virkeligheden var tale om to forskellige mineraler: nefrit og jadeit. Næsten alle de kinesiske sten og genstande, han havde undersøgt, viste sig at bestå af nefrit, mens jadeit var uhyre sjælden. Men Damour havde også analyseret en række mærkværdige stenøkser, som var fundet i stengrave i Bretagne i Frankrig. Mange af disse økser bestod af jadeit, skønt der ikke kendtes nogen forekomst af dette mineral i Europa. Dette misforhold førte ham til to væsentlige konklusioner. Den første var, at alle europæiske stenøkser af jadeit, som ikke var fundet i fortidsminder, måtte være bragt hertil som »turiststykker« i moderne tid. Den anden konklusion var, at de økser, der var kommet til Europa i forhistorisk tid, måtte være efterladt af et folk, der var indvandret fra Asien. De to slutninger skulle vise sig at have følger helt op til vore dage.

Af Lutz Klassen, Pierre Pétrequin