Kronik: I dag drog jeg til Skanderborg igen
Frederik 2.s dagbogsnotits fra 12. oktober 1583, denne artikels titel, er sikkert skrevet i brevkammeret i det søndre tårn på Skanderborg Slot. Hjørnetårnet, slotskapellet og den hvælvede vin- og madkælder er det eneste, der i dag står tilbage af det store kongelige renæssanceslot, der blev revet ned i 1767. Heldigvis har vi et vist kendskab til det tabte slot fra Frederik 2.s tid. Historien om hans udbygning af Skanderborg Slot begynder imidlertid et helt andet sted, nemlig på cistercienserklostret i Øm, ca. 12 km vest for Skanderborg.
Af Helle Reinholdt
Ved Reformationen 1536 blev Øm Kloster, ligesom landets øvrige klostre, inddraget som krongods. For Øm Kloster blev dette først aktuelt i 1550’erne, da den sidste abbed døde efter at have sørget for, at klostrets bygninger ikke forfaldt i hans tid. En sidste tjeneste fra abbed Peders side var udarbejdelsen af et inventarium over alt, hvad der fandtes på klostret »af rørendes og urørendes«, der herefter var kongens.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2006:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Mosekonen
Myten om det runde bord
Spydsangen
Gravens møbel
