Kronik: Historiens teater

Historie er beretningen om begivenheder, der fandt sted på nøjere angivne tidspunkter og på ganske bestemte lokaliteter. For den, der har en smule sans for det, er der altid noget betagende ved at møde »historiens teater« - stå på stedet, hvor det skete, navnlig når kulissen er i orden. Desværre er netop betagelsen af historie imidlertid ofte med til at spolere det hele, således som det er gået ved Waterloo - den lille landsby syd for Bruxelles, hvor Napoleon led sit sidste nederlag i 1815. Den, der i dag besøger den berømte slagmark, kan bese et gigantisk mindesmærke, som selvsagt ikke stod der i 1815, og for at gøre mastodonten tilpas imponerende, er hele det omgivende terræn blevet reguleret, så ingen længere kan finde den bakkekam, hvor Wellingtons mænd tog opstilling. Slaget i Ditmarsken i året 1500 har heldigvis ikke gjort sig fortjent til lignende ovationer, og man opdager let det sted i de flade enge, hvor junker Schlentz' sachsiske garde gik til grunde, men vend ryggen mod Heide, når De besigtiger stedet. Et olieraffinaderi pynter heller ikke på historiens teater.

Af Erik Kjersgaard

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.