Kronik: Historie om en fabrik

I landsbyen Køng mellem Næstved og Vordingborg ligger tre gulkalkede huse med røde tegltage. De blev fredet i 1945 og har indtil for fa år siden været lidt hengemte og forfaldne. Det var svært at se, at de er bygget til en af landets ældste og største linnedfabrikker, men siden er man gået i gang med at sætte husene i stand og at undersøge fabrikkens lange og omtumlede historie – der viser sig at indeholde forklaringen på landsbyens mærkelige udformning. Men først lidt om forhistorien.

Af Per Ole Schovsbo

Billede

Fabrikkens forgænger blev grundlagt 1771 i København som et manufaktur ved Almindeligt Hospital, der var et resultat af minister Struensees reformer af hovedstadens fattigvæsen. Formålet var at fremme den hjemlige industri ved at oplære fattige børn i et fag, så de kunne forsørge sig selv og deres familier. Vi befinder os i oplysningstiden, hvor statens fornemste opgave var at gøre borgerne lykkelige – det vil sige at gøre dem frie af de snærende økonomiske og sociale bånd, der skyldtes uvidenhed, dovenskab og manglende moral.

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 2001:4

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.