Kronik: Gensyn med Griffenfeld

Den 12. marts 1999 var det 300 år siden, at livstidsfangen Peter Schumacher efter et smertefuldt sygeleje lukkede sine øjne i postmester Hermann Treschows hus i Trondhjem. Den 63-årige mand var ikke nogen hr hvem som helst, men Danmark-Norges bedst bevogtede statsfange. Selv om bøddelen 23 år tidligere havde sønder-brudt hans våbenskjold og dermed degraderet ham fra adelstanden, var han i den almindelige bevidsthed stadig kendt som Griffenfeld. Da han døde i 1699 som en fysisk nedbrudt, men åndeligt ukuet mand, var han allerede en levende legende, og i levnedsskildring på levnedsskildring er hans dramatiske skæbne blevet gjort til genstand for fortælling og fortolkning.

Af Sebastian Olden-Jørgensen

Det var da også et højst omskifteligt liv, der stille randt ud i postmesterens gård. Peter Schumacher blev i 1635 født ind i det bedre københavnske borgerskab som søn af vinhandler Joachim Schumacher og Maria Motzfeldt. En af hans onkler var old-granskeren og medicineren Ole Worm. Han var et vidunderbarn, der i 1647 kunne begynde på universitetet som tolvårig -oven i købet som den, der havde klaret optagelsesprøven bedst! I de følgende år brillerede han i alle akademiske discipliner fra filosofien og medicinen til teologien og poesien. Derpå fulgte den obligate europæiske studierejse, der kom til at strække sig over otte år. Mens Schumacher besøgte Nederlandene, England, Frankrig, Spanien og Italien og sugede til sig af lærdom og kultur, oplevede hans fædreland dramatiske omvæltninger: først de skæbnesvangre Karl Gustav-krige 1657-60 med Københavns belejring og siden enevældens indførelse i kølvandet på freden.