Kronik: Fru Birgittes kunst

Hun var datter af landets mægtigste godsejer, rigshofmesteren Mogens Gøye. Hun tilhørte en af landets ældste adelsslægter. Hun fulgte livet igennem sit hjerte og sin vilje. Især det med hjertet var ikke almindeligt blandt godsejerfamilierne, hvor fornuftsægteskab var en brugbar vej til samling af jordbesiddelser og dermed styrkelse af slægten.

Birgitte Gøye blev født omkring 1511, året er usikkert, og kort efter døde hendes mor. Meget tidligt bestemte faderen og hans nye hustru, Birgittes stedmoder, over den unge piges hjerte. I fjortenårsalderen blev hun trods tårer og bønner tvunget til at trolove sig med Jesper Daa til Enggård. Birgitte fastholdt sin vægring, men det var dengang næsten lige så umuligt at hæve en trolovelse som at få løst en ægtepagt. I 1540, efter femten års indædt modstand, blev hendes trolovelse imidlertid kendt ugyldig, men først efter kong Christian 3.s personlige indgriben.

Fire år senere blev hun gift med den noget yngre Herluf Trolle, der hermed, økonomisk set, gjorde et særdeles godt parti. Begge ægtefæller tilsluttede sig varmt den nye lutherske trosretning. Tilsyneladende levede de et harmonisk liv, men en skygge formørkede det: ægteskabet forblev barnløst. Da de ikke behøvede at tænke på standsmæssig forsørgelse af en børneflok, kanaliserede de en del af deres formue over i godgørende formål, først og fremmest uddannelse af ungdommen. 1565 oprettede parret til »menige ædlinger og andre ærlige mænds børn i Danmarks rige til lærdom og gode sæder« en skole, hvortil de skænkede herregården Herlufsholm; institutionen eksisterer som bekendt den dag i dag. Samme år døde Herluf Trolle som følge af sår, han som admiral i kongens flåde havde fået i slaget ved Femern. De følgende ni år levede Birgitte som enke. Den store anseelse, hun nød, bevirkede, at mange unge adelsdamer blev sat i huset hos hende. Til stadighed viste hun godgørenhed, især mod skoler og hospitaler, men også kunsten havde hendes store interesse, og hun forstod at bruge den.

Der findes to portrætter af Birgitte Gøye – hun er blevet malet som 39-årig og som gammel enke – og de fortæller en del om hende, foruden at de viser, hvordan hun så ud. Portrætkunsten var ny i 1500-tallets Danmark. Den domineredes af brystbilleder; først senere i århundredet begyndte man at vise de gengivne personer i hel figur. (Fig. 2)