Kronik: Fælles front

I 1493 indgik kong Hans og storfyrst Ivan 3. af Moskva et forbund vendt mod den stærke svenske rigsforstander Sten Sture den Ældre. Baggrunden var, at kongen ti år tidligere i medfør af Kalmarunionen var blevet valgt til konge af Sverige. Kroningen var dog på Stures foranledning blevet udskudt gang på gang, og hensigten med det russiske forbund var nu, at storfyrst Ivan skulle hjælpe kongen til Sveriges krone ved at lægge pres på Finland, der dengang indgik i det svenske rige.

Af Carsten Pape

Billede

Planen lykkedes. 1 1495 gik moskovitterne ind i Finland og skabte dermed så megen splid i det svenske rigsråd, at kong Hans 1497 kunne gå ind i Sverige, slå Sture i slaget ved Rotebro og lade sig krone i Stockholms Storkyrka. Kronen beholdt han dog kun fire år. 1501 gjorde Sture oprør og fordrev kongen, der således atter fik brug for Ivan 3.s og senere efterfølgeren Vasilij 3.s støtte til sin, skulle det vise sig, forgæves kamp for at genvinde den svenske krone.

Det dansk-russiske forbund medførte en intens diplomatisk aktivitet mellem de to lande, og det er denne aktivitet – eller rettere, dens praktiske aspekter – hvorom denne artikel handler. Hvordan rejste man i senmiddelalderen mellem København og Moskva? Hvilke ruter fulgte man, hvilke farer lurede på gesandterne, og hvordan kommunikerede man med hinanden?

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 1999:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.