Kronik: Den faldt fra himlen ned

Middelalderens korstogsbevægelse har i de senere år tiltrukket sig øget opmærksomhed fra historikere – både internationalt og i dansk sammenhæng. Det hænger sammen med, at man har erkendt den store rolle, dette »projekt« kom til at spille for udviklingen af den fælles vesteuropæiske kultur frem til Reformationen. At korstogene var et vigtigt fænomen, ses ikke mindst af den kendsgerning, at begrebet siden har levet sit eget liv, så udtrykket i dag kan bruges om snart sagt enhver konflikt, der når et vist niveau af engagement.

Af John Lind

Korstogene var en udløber af begrebet retfærdig krig, som 1000-årenes paver begyndte at gøre flittig brug af mod Ijender såvel inden for som uden for kristenheden. Det indebar, at den, der ifølge paven kæmpede en retfærdig krig, kunne få syndsforladelse for at slå ihjel. Selv i krig var dette en synd. At paven havde denne mulighed for at proklamere en krig for retfærdig, udnyttede han mod sine mere eller mindre personlige fjender såsom normannerne i Syditalien, men også i konflikter, hvor han var mindre direkte indblandet: som da Vilhelm Erobreren i 1066 fik pavens støtte. På nogenlunde samme tid var en dansk konge involveret i de pavelige krige, idet Svend Estridsen tilbød at lade en af sine sønner gå i pavens tjeneste med et kontingent krigere, som Gregor 7. i 1075 ønskede at sætte ind mod kættere.

Udgave: Skalk 2001:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.