Kronik: Den byggeglade konge

I den kulturhistoriske forskning spiller datering en hovedrolle, et fund eller et anlæg, ligegyldigt hvor sjældent det er, får først virkelig interesse, når man kender alderen på det. Det er et område, hvor der er sket store fremskridt. Det netop udløbne århundrede har beriget os med flere udmærkede dateringsmetoder, hvoraf én må fremhæves: den-drokronologien, der gennem studier af træernes årringsmønstre i heldige tilfælde helt nøjagtigt kan bestemme fældningsåret for den stamme, et udvalgt træstykke er taget fra. Når det drejer sig om et forhistorisk fund har en sådan præcision måske ikke den helt store betydning, men for studier af vikingetid og middelalder er den uvurderlig. Der er meget dér, som trænger til at blive sat på plads.

Af Harald Andersen

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.

Udgave: Skalk 2003:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.