Kronik: De skød papegøjen
»At skyde papegøjen« er gået ind i det danske sprog som en fast vending. Den der skyder papegøjen er usædvanligt heldig, vinder den dejligste pige, den store gevinst eller noget andet misundelsesværdigt. I Holbergs komedie »De usynlige« hedder det: »Du kan sige, at du har skudt papegøjen! Svigersøn til den rige Oswald, som formodentlig køber hele godset i morgen«. Det tilsvarende moderne udtryk er »at score« – og det kan igen være pigen eller kassen, der er tale om. Og ligesom det moderne udtryk stammer fra sportens verden, sådan kommer »at skyde papegøjen« fra en populær sport: middelalderens og senere tiders papegøjeskydning.
Af Leif Søndergaard
Guds Legems Lav i Ålborg blev stiftet 1431 og fik ti år senere sine vedtægter (den såkaldte skrå). Her nævnes det, at lavet i daglig tale blev kaldt Papegøjelavet. I artikel 29 opridses papegøjekongens rettigheder og forpligtelser. Den, der opnår denne værdighed, skal give lavet fire tønder tysk øl. Til gengæld kan han deltage frit i alle andre fester. I den foregående artikel nævnes han i rækken af betydningsfulde personer, der ikke kan sættes til at skænke i forbindelse med lavets gilder; det er (foruden papegøjekongen) præster, riddere, borgmester, rådmænd, majgreve, skaffer og skriver. Det er første gang, papegøjeskydning omtales direkte i Danmark, men allerede 1346, næsten hundrede år tidligere, testamenterede en kannik i Lund en sum penge til »Ingemann, kaldet Fuglekonge«, og denne oplysning kan meget vel referere til, at Ingemann har vundet en papegøjeskydning tidligere i 1340’erne.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1999:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Fabeldyr
Kæmpelivets undergang
Stifterinden
Næsten ens - eller hvad?
