
Kronik: Brudefærd
I eventyrene får den fattige hyrdedreng prinsessen og det halve kongerige, fordi han har reddet hende fra et uhyre, fået hende til at le, eller er løbet over bjerg og dal med hende fra tidlig morgen til sen aften, så hun igen kan sove. Den udstødte, foragtede Askepot får prinsen, fordi hun er smuk og god og har en skytsengel i form af en fe ved sin side, og selvom trylleriet slutter ved midnat, får hun alligevel sin prins, for ingen andre i hele verden kan passe den fine, lille glassko, »og de levede lykkeligt til deres dages ende«.
Af Vivi Jensen

I virkelighedens verden blev kongelige ægteskaber til på en ganske anden måde. Her drejede det sig hverken om tapperhed, klogskab, skønhed eller hjertets renhed, og forelskelse og kærlighed havde intet med sagen at gøre. Det, der afgjorde, hvem der skulle have hinanden, var kølige kalkulationer baseret på dynastiske og politiske interesser. Det er først i vor egen ellers så uromantiske tid, at arrangerede ægteskaber er kommet i den grad i miskredit, at de end ikke praktiseres i de få regerende dynastier, der endnu findes i Europa.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2004:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Kunsten under fødderne

Munkemad

Slaget ved Brobjerg

Oldtid i lange baner

