Kronik: Broderskabets billeder

Det københavnske skydeselskabs historie kan med sikkerhed føres tilbage til 1447, hvor det såkaldte Danske Kompagnis vedtægter omtaler fugleskydning. Kompagniet – som har givet Kompagnistræde sit navn – var et af middelalderens gilder, en slags foreninger eller snarere logeagtige broderskaber, som ofte stod under en helgens beskyttelse. Den indbyrdes økonomiske og retlige hjælp, som i bondesamfundet blev varetaget af familien, blev i middelalderens købstæder til en vis grad overtaget af gilderne, hvis medlemmer indbyrdes forpligtede sig til at bistå hinanden. Efterhånden fik den mere selskabelige side af broderskaberne større vægt.

I skydeselskaberne blev der skudt – først med armbrøst, som nogle steder var i anvendelse op i 1700-årene, senere med bøsser – og målet var oprindelig en fuglefigur, som var anbragt på en høj stang. Noget lignende blev allerede i 900-årene udøvet af maurerne i Spanien, som kaldte fuglen for babhaga, hvilket på spansk blev til papagayo. De middelalderlige gilder blev derfor undertiden kaldt for papegøjeselskaber, og det er herfra, at talemåden »at have skudt papegøjen« om et særligt lykketræf stammer.

I slutningen af 1600-årene blev skydning efter fugl efterhånden suppleret med skydning efter målskive, og fra midten af 1700- årene gjaldt i København en regel om at nye medlemmer, et års tid efter optagelsen i selskabet, skulle »give malt skive« – en træskive med selvvalgt motiv. Var alle skydeskiver bevaret, ville der i dag have været omkring 2500, men når flere hundrede er gået til grunde, er årsagen den enkle, at man oprindelig skød til måls efter skiverne den dag, hvor de blev præsenteret. I 1811 blev det besluttet, at der skulle leveres to eksemplarer: En malet skive, som der ikke blev skudt efter, og en mindre fin, hvor motivet var kopieret i vandfarve, og som der måtte skydes efter. Ti år senere skulle den anden skive blot være hvid og altså uden motiv.

Skydeselskabets medlemmer er altid kommet fra erhvervslivet, men den nærmere sammensætning har ændret sig gennem årene. I de første århundreder dominerede håndværksmestrene, i slutningen af 1700- årene trængte storhandelens folk frem, senere fulgt af industriens og finansverdenens. I 1800-årene blev selskabet samlingssted for industrialismens succesrige iværksættere, dog suppleret med en fyldig repræsentation af ledende personligheder inden for militær, kultur og forvaltning. De sidstnævnte områder er stort set forsvundet i vort århundrede, og det samme er de håndværkere, hvoraf der endnu i sidste århundrede fandtes en del i skydeselskabet. Måske har disse forskydninger noget med erhvervenes indtjening at gøre, for det var og er ikke ligefrem gratis at være skydebroder. (Fig. 2)