Kronik: Borgenes Ø

»Ismantorps borg lå midt i selve landet, omkring en halv mil fra østre og vestre havstrand, og fra den til søndre og nørre ende af øen var næsten lige langt. (Fig. 1) Den var imod de andre borge, der ses på alvaren, som en hovedstad blandt små flækker. Dens mure var endnu mere end to favne høje, tre favne brede, skønt så mange sten var nedfaldet, at de knapt sås. Den var indvendig 150 til 160 skridt eller alen i diameter, opdelt med små sammenfaldne mure ligesom et kloster, med huse lagt på alle mulige måder, som det ikke var til at finde rede i, eftersom buske og træer helt havde taget overhånd. De rum, som var ved siderne inden for muren, stod ud som aflange kamre; mellem hvert kammer var så stort et spatium, som hvert kammer var bredt; midt udi borgen havde været nogle kamre, men ujævnt og ejendommeligt fordelt«.

Af Ulf Näsman

Billede

Jernalderborgen ved Ismantorp by på Øland ligger gemt i tæt løvskov og er derfor bevaret bedst af alle øens ringborge. Den forfaldne ringmur med ni porte og ruinerne af 88 huse har altid fascineret læg og lærd, således Carl von Linné, fra hvis ølandske rejseskildring, 1741, citatet er hentet. Ifølge Linné har disse borge uden tvivl været »asyler for indbyggerne, før end krudt og kugler var opfundet«. Nu, 240 år senere, ved vi meget mere om borgene og deres ø takket være en intensiv forskning, især i den seneste menneskealder.


Der findes synlige rester af 17 borge og muligheder for endnu to. Netop Øland har særlige betingelser for studiet af disse anlæg – bedre end noget andet nordisk borglandskab – hvilket især skyldes det anvendte byggemateriale, Ølandsfliserne. (Fig. 2) Dette produkt af den lokale kalksten er yderst velegnet til formålet, let at få fat på, let at forme og på det nærmeste uforgængeligt (omend man må erkende, at det kræver en del reparation og ombygning igen at tage de gamle borge i brug) – der kan gøres mange iagttagelser i ruinerne, uden at man behøver at sætte spaden i jorden. (Fig. 3) (Fig. 4) Flere af borgpladserne er desværre blevet opdyrkede, kulturjorden var vel for stor en fristelse for senere tiders bønder, men til trøst for arkæologerne har dyrkningen givet mange fund, så den kronologiske placering af dem har længe været kendt i hovedtræk. En af borgene, Eketorp, er blevet næsten totaludgravet, og i seks andre er foretaget mindre undersøgelser.


Udgave: Skalk 1981:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.