Kronik: Borgenes Ø

»Ismantorps borg lå midt i selve landet, omkring en halv mil fra østre og vestre havstrand, og fra den til søndre og nørre ende af øen var næsten lige langt. (Fig. 1) Den var imod de andre borge, der ses på alvaren, som en hovedstad blandt små flækker. Dens mure var endnu mere end to favne høje, tre favne brede, skønt så mange sten var nedfaldet, at de knapt sås. Den var indvendig 150 til 160 skridt eller alen i diameter, opdelt med små sammenfaldne mure ligesom et kloster, med huse lagt på alle mulige måder, som det ikke var til at finde rede i, eftersom buske og træer helt havde taget overhånd. De rum, som var ved siderne inden for muren, stod ud som aflange kamre; mellem hvert kammer var så stort et spatium, som hvert kammer var bredt; midt udi borgen havde været nogle kamre, men ujævnt og ejendommeligt fordelt«.

Af Ulf Näsman