Kronik: Børnespejlet

Sådan indledte Niels Bredal i 1568 en lille bog ved navn Børne Speigel, og det bemærkelsesværdige er, at der her for første gang blev skrevet direkte for børn på dansk. Verserimene har en dejlig rytme – det gør versene nemmere at lære udenad, og det har sikkert været meningen.

Bogen – som vi herefter vil kalde Børnespejlet – er en takt-og-tone bog, en renæssancens Emma Gad, kan man sige. Bogens vers lader os skimte lidt af tidens univers ved at gennemgå, hvordan børn skal forholde sig dagen igennem. Det drejer sig især om kroppen og dens bevægelser. Med påbud og forbud tvinges unge mennesker til at tænke over, hvornår og hvordan man står op om morgenen, beder sine bønner og går i seng om aftenen. Andre emner er opførsel i kirken og ved bordet, i leg og i skole, og hvad de skal tage i agt angående kroppen og tøjet. Det har alt sammen at gøre med omgang mellem mennesker. Bredal skriver til slut om begrebet spejl, den pædagogiske idé med at bruge billedsprog, så de unge gennem dette kan se sig selv og overveje, om deres opførsel er til spot og spe eller om den stemmer med god skik.

Formaninger og gode råd træder også tydeligt frem om aftenen, ikke at forglemme takkebønnen til Gud:

Om aftenen skal du ikke for længe bie,
Æd nadveren [maden] mådelig og i tide.
Drik lempelig, siden at spadsere gå,
Så må du en stille og rolig nat få.
Hils forældre og folket med flid,
Ønsk dem en god nat og salig tid.
Læs Budordene, Troen og Fadervor,
Med bønnen som foreskrevet står.
Gak siden til seng med ære og tugt,
Læg dig i Jesu navn, bekvemmelig og smukt.

Versene er gennemsyret af høflighed og gudfrygtighed, og de unge bliver mindet om, at nåden og hjælpen kommer fra Gud gennem Jesus. Det skal man huske at takke for; ingen andre gør det for en. Tak og hensyn bør ligge i den enkeltes hele adfærd.