Kronik: Bødlens messe

Skønt offentlige henrettelser ingenlunde var ualmindelige, må københavnerne alligevel have følt begivenheden torsdag den 16. januar 1640 som noget særligt. Her var det nemlig en bøddel, mester Søren fra Næstved, der skulle henrettes – og dét på den grusomste måde. Vi må forestille os, at folk fra København og nærliggende landsbyer tidligt om morgenen er strømmet til i tusindvis. Den dødsdømte er blevet transporteret fra sit fængsel og til skafottet uden for Vesterport på den københavnske bøddelkollegas kærre. En gruppe præster har ledsaget delinkventen, og bevæbnede karle har redet omkring kærren og vogtet på ham. Undervejs har optoget flere gange gjort holdt for at afsynge salmer sammen med de medfølgende nysgerrige. Ved ankomsten til skafottet har et bevæbnet vagtkorps slået kreds om retterstedet for at sikre, at det hele gik højtideligt og værdigt for sig. Skafottet var bygget, så alle kunne se, hvad der foregik. Præsten bad en bøn, og mester Søren har måske fået lov til at sige et par ord. Derefter tog den københavnske bøddel fat: Søren blev først levende lagt ned på skafottet, hvor hans tunge blev skåret ud af halsen, dernæst blev hans manddom afskåret, hans hjerte udtaget, og til sidst blev hans krop parteret i fire dele, der blev lagt på hjul og stejle (et stort vognhjul opsat på en stang). Sandsynligvis er hans hoved blevet sat på stage. I mange måneder derefter i det herrens år 1640 har Sørens mishandlede krop hængt til almindelig advarsel om, at Guds lov skal man ikke krænke.
Hvem var Søren, og hvad var hans brøde?