Kronik: Århushistorie

»Den 21. juni omtrent kl 9 formiddag kom meldinger vesterfra, at fjenden, som om natten var brudt op, nærmede sig, ligesom der også allerede tidligere var indløbet den rapport, at fjendtlige troppeafdelinger sydfra rykkede imod byen, hvorpå der straks blev givet ordre til at trække alle vore forposter ind. Kavaleriposten var slet ikke blevet sat ud om natten, men holdt inde i byen ved domkirken. Henimod kl 10 ½ var alle vore tropper kommet igennem og ingeniørerne beskæftigede med at lukke barrikaderne ved Frederiksbro og Mindebro. Den sidste danske militær, som forlod byen, var ingeniørkaptajn v. Wenck, der red ud gennem Middelgades port, hvorefter den lille bro over bækken på Middelgade blev kastet af«.

Af Mogens Woss, Harald Andersen

Danmark var i krig. Den var brudt ud året før, i 1848: en oprørsbevægelse i de sønderjyske hertugdømmer ønskede løsrivelse fra kongeriget og tilslutning til det tyske forbund; utilfredsheden havde ulmet længe og flammerne slog omsider ud. Den danske hær var hertugdømmernes overlegen, så det første slag – ved Bov lidt nord for Flensborg – blev vundet uden større besvær, men nu kom de tyske stater, i særdeleshed Preussen, oprørerne til hjælp, og i de påfølgende kampe omkring Slesvig gik det danskerne ilde, så overkommandoen valgte at trække hovedparten af arméen over på Als. Vejen nordpå lå derefter åben for tyskerne, og deres øverstbefalende, den preussiske general H. E. Wrangel, sendte straks sine tropper op i Jylland, idet han samtidig udskrev en krigsskat i landsdelen: fire millioner rigsdaler at erlægge inden ti dage. Her stødte han på modstand fra oprørerne, en erobring af Danmark stod ikke på deres program, men vigtigere var det, at også Rusland protesterede. Wrangel måtte efter ordre fra Berlin trække sine tropper tilbage og opgive krigsskatten. (Fig. 1)

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 1996:4