Kristne dragtsymboler

I flere danske grave fra vikingetiden er der fundet løst vævede klæderester, i nogle tilfælde farvede, i andre tilfælde hvide. Tekstilerne, som kan minde om gaze, har en trådtæthed på mellem 10 og 20 tråde pr. cm og er som regel vævet af uldtråde. Det er særligt i rigt udstyrede kvindegrave, at der er fundet disse tøjstumper, som af flere forskere opfattes som rester af slør. Typisk for disse kvindegrave er, at kvinden er begravet i en vognfading, dvs. den »container«, som var anbragt på vognen. I Skindbjerg på Djursland er i en sådan vognfadingsgrav fundet en løst vævet lærredsvævning. De kostbare, men sparsomme genstande antyder kristne kontakter til kontinentet, og graven er fra sidste halvdel af 900-årene.

Af Anne Hedeager Krag

Grave med vognfadinger er en gravskik, der kendes fra Danmark, Skåne og Sydslesvig i 900-årene. Alt tyder på, at kvinder med høj status blev begravet i vognfadinger – i modsætning til mænd af høj status, der blev begravet med rytterudstyr. Hvor mændenes ryttergrave forsvandt samtidig med indførelsen af kristendommen i 900-årenes sidste halvdel, fortsætter kvindernes vognfadingsgrave op til omkring år 1000 og er derved en gravskik, der også forekom, efter at Danmark officielt var overgået til kristendommen.