
Krigsbytte
»Om en oldforsker kunne finde frem af havbunden en nedsunken båd fra Fridthjofs dage, så kunne den gælde som en prøve på urtidens båd og som oldemoder til den hele familie af nutidens både, der nedstammer fra den. – Det vil naturligvis være et rent træf, om der findes en sådan gammel båd«. (Fig. 1)
Af Flemming Rieck

Ja det ville det, men faktisk var det allerede sket, da den norske præst og folkelivsforsker Eilert Sundt i 1865 holdt sit foredrag i Oslo. Der var fundet en sådan gammel båd, ja endda flere af dem. Sundt var stærkt inspireret af Darwins lære, men havde endnu ikke hørt om Nydambådene, som byggeteknisk er nært beslægtede med vikingeskibene og med disses efterkommere, de vestnorske fiskerbåde, som var emnet for hans foredrag. Det var før TV’s dage. Nyheder rejste ikke så hurtigt.
I 1859, samme år Darwin skrev »Arternes Oprindelse«, startede arkæologen Conrad Engelhardt sine udgravninger i Nydam mose ved Als Sund. Han var da leder af museet i Flensborg og havde allerede udgravet ét stort våbenofferfund, hvilket havde givet ham et godt greb om mosegravningens vanskelige kunst. Nydamundersøgelsen bragte imidlertid noget helt nyt, den førte til fund, som ingen af de tilsvarende pladser trods deres overdådighed har præsteret magen til, hverken før eller senere. Jernalderfolkene havde ved siden af våben og personligt udstyr også sænket store både i offersøen.
Der er fundet andre og ældre både i Danmark, men disse er de tidligste klinkbyggede, det vil sige med overlappende længdeplanker – en konstruktion med store traditioner og grene helt op til vore dage. For Engelhardt må fundet have været en triumf, men hans undersøgelser blev brat afbrudt af krigshandlingerne 1864. Situationen udviklede sig katastrofalt, og han prøvede at redde så meget som muligt af Nydamfundet til København. Mange kasser med oldsager blev i hast ført bort fra Flensborg og efter Dybbøls fald udskibet fra Sønderborg til Korsør. Her lå de i hemmeligt depot, indtil de 1866 måtte tilbageleveres til det nu tyske Flensborg, som det var blevet lovet i fredstraktaten indgået året før. Kun de genstande, som var indlemmet i kong Frederik 7.s private samling, blev tilbage. De er senere overgået til Nationalmuseet. (Fig. 2)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)
Udgave: Skalk 1992:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Ad Pommern til

Drager

Åbenbart skrifte

Trækarrets problem

