Krigen om Femern

Mange ferierejsende har sejlet med færgen fra Rødby på Lolland over til Puttgarden på Femern. Bor man på Sjælland, er det en hurtig og bekvem vej til rejsemål på Kontinentet, og man slipper for at køre hele vejen over Fyn og Jylland til grænsen. Men skynd dig, kom, for om føje år er færgen måske væk og afløst af en bro. Hvis det sker, afsluttes et kapitel i dansk historie, der går langt tilbage i middelalderen, hvor det sydlige Lolland var knyttet til Femern som det naturlige overfartssted mellem kongeriget og hertugdømmerne. Af samme grund havde den danske konge i lange perioder en høvedsmand siddende på øen Femern for at varetage bevogtningen og holde kronens rettigheder i hævd.

Af Carsten Selck Jensen - Litt: K. Erslev: Erik af Pommern. Hans kamp for Sønderjylland og Kalmarunionens opløsning. 1901. J. Møller Jensen: Denmark and the Crusades 1400-1650. Leiden, 2007.

Billede

Hvad de færreste i dag imidlertid ved er, at denne fredelige ø i middelalderen var skueplads for overordentligt blodige kampe, hvor holstenske og danske tropper i de første årtier af 1400-tallet kæmpede indædt om magten over øen. På grund af sin strategiske placering blev Femern nemlig en vigtig brik i spillet om Sønderjylland i senmiddelalderen, da konflikten mellem de holstenske grever og den danske krone blussede op. Det kom til en langvarig krig, der for alvor tog sin begyndelse i sensommeren 1410, hvor to hære tørnede sammen ved landsbyen Egebæk ikke langt fra Slesvig; på den ene side danskere riddere under ledelse af hr. Mogens Munk og på den anden side en hær af holstenske og riddere med støtte fra Bremen.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 2007:4

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.