Kranieknogler og kirkegårdstørv som medicin

Tidligere tiders folkemedicin skaber ofte undren i vore dage. Vi har tidligere i Skalk kunnet læse om apotekernes salg af mumieknogler, der var et anerkendt lægemiddel indtil 1772 (Skalk 2021:1). Men lokalt frembragte menneskeknogler, lig og kirkegårdstørv indgik også som ingredienser i kloge mænd og koners behandlinger, som vi skal høre nærmere om her.

Af Inge Kjær Kristensen

Billede

Foto: Inge Kjær Kristensen .

Skriftlige overleveringer

Oplysningerne om brugen af menneskeknogler stammer fra Henrik Smids lægebog med tilhørende urtebog fra 1577 (fig. 1), som var i mange behandlingskyndiges eje og indgik i de kloges håndskrevne opskriftsbøger ­­­– den såkaldte Cyprianus med medicinske råd og trylleformularer (fig. 2a og 2b). Disse bøger gik i arv fra generation til generation, og det kan derfor være svært at vide, hvornår denne praksis ophørte.

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 2022:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.