Kranieknogler og kirkegårdstørv som medicin
Tidligere tiders folkemedicin skaber ofte undren i vore dage. Vi har tidligere i Skalk kunnet læse om apotekernes salg af mumieknogler, der var et anerkendt lægemiddel indtil 1772 (Skalk 2021:1). Men lokalt frembragte menneskeknogler, lig og kirkegårdstørv indgik også som ingredienser i kloge mænd og koners behandlinger, som vi skal høre nærmere om her.
Af Inge Kjær Kristensen
Skriftlige overleveringer
Oplysningerne om brugen af menneskeknogler stammer fra Henrik Smids lægebog med tilhørende urtebog fra 1577 (fig. 1), som var i mange behandlingskyndiges eje og indgik i de kloges håndskrevne opskriftsbøger – den såkaldte Cyprianus med medicinske råd og trylleformularer (fig. 2a og 2b). Disse bøger gik i arv fra generation til generation, og det kan derfor være svært at vide, hvornår denne praksis ophørte.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2022:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
