
Kranieknogler og kirkegårdstørv som medicin
Tidligere tiders folkemedicin skaber ofte undren i vore dage. Vi har tidligere i Skalk kunnet læse om apotekernes salg af mumieknogler, der var et anerkendt lægemiddel indtil 1772 (Skalk 2021:1). Men lokalt frembragte menneskeknogler, lig og kirkegårdstørv indgik også som ingredienser i kloge mænd og koners behandlinger, som vi skal høre nærmere om her.
Af Inge Kjær Kristensen

Foto: Inge Kjær Kristensen .
Skriftlige overleveringer
Oplysningerne om brugen af menneskeknogler stammer fra Henrik Smids lægebog med tilhørende urtebog fra 1577 (fig. 1), som var i mange behandlingskyndiges eje og indgik i de kloges håndskrevne opskriftsbøger – den såkaldte Cyprianus med medicinske råd og trylleformularer (fig. 2a og 2b). Disse bøger gik i arv fra generation til generation, og det kan derfor være svært at vide, hvornår denne praksis ophørte.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
20 kr. for 30 dage
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2022:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Navneskjolde

Kronik: Røgt og pleje

I hjertet af Ribe

Højt at flyve

