Kortkunst
Kort fastholder geografisk viden, men kort er også små kunstværker med vidunderlige farver og motiver. Et gammelt kort fra en svunden tid kan for os se ud som et helt kunstværk, en omhyggeligt udført akvarel – selv om det egentlig måske blot viser en landsby. Kort har desuden kulturhistorisk værdi, de fortæller om fortidens papir og tegneteknikker, og så kan der være forskellige små sidemotiver, især på bykort. I det følgende skal en række eksempler fra gamle Malmø-kort illustrere dette.
Af Susanne Krogh-Bender
Helt siden korttegningens barndom har man brugt kartoucher, en slags tegnede navneplader, til at indramme kortets titel med, foruden målestokken og en eventuel tegnforklaring. Tegnestilen følger naturligvis samtidens stiltendenser. Kartoucherne kan have symbolske undertoner med forskellige verdslige motiver, f.eks. tegneinstrumenter, symboler på rigdom eller forskellige erhverv. Særligt rokokotiden var rig på symboler; fra den tid finder man de mest overdådige kartoucher, som er kombineret med såkaldte rocailler, et asymmetrisk grundmotiv i rokokostilen. Helt frem til 1811 optræder denne overdådige stil på Malmø-kort.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2007:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
