Kort om storvildt

Middelalderens videnskab var for en stor del baseret på den klassiske arv, så det var ganske naturligt, da man i begyndelsen af 1400-årene genopdagede den græske astronom Ptolemæus’ geografiske optegnelser, at man tog dem til sig og byggede videre på dem. Ptolemæus levede i 2. århundrede efter Kristus, og hans materiale bestod af positionsangivelser leveret af andre, vel hovedsageligt søfolk – altså en samling tal, men tal, der uden større vanskelighed lod sig oversætte til landkort. Dem havde man ikke for mange af i senmiddelalderen, så det blev straks gjort, og der blev hurtigt bygget videre på resultatet. Med bogtrykkunstens opfindelse ved midten af 1400-årene fik Ptolemæuskortene stor udbredelse.

Af Vivi Jensen

Det her gengivne kort er antagelig trykt i Rom ca 1510. Det viser Danmark, det nordlige Tyskland og det vestlige Polen, men kendskabet til det fjerne Norden har været beskedent; ikke en eneste dansk by er afsat, øerne er vist som små klatter, og også Skåne er blevet til en ø, Scandia maior. Sydpå går det bedre. De store floder, Rhinen, Elben, Wisla og Donau er således nogenlunde korrekt angivet.

Af stor interesse er en lille samling naturalistisk afbildede dyr anbragt i området øst for floden Wisla. Øverst ses BISONS, en tyr og en ko af den europæiske bison, et skovdyr, der med de mellemeuropæiske skoves forsvinden sammen med andet storvildt blev trængt østover. Her udryddedes den under dette århundredes krige, men med dyr fra zoologiske haver har man senere genopbygget en bestand. At tegneren aldrig selv har set en bison, fremgår tydeligt. Hannen har fået hjortegevir, men forpartiets kraftige pelsbeklædning er dog kommet med. (Fig. 1)

Udgave: Skalk 1996:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.