Kort om storvildt

Middelalderens videnskab var for en stor del baseret på den klassiske arv, så det var ganske naturligt, da man i begyndelsen af 1400-årene genopdagede den græske astronom Ptolemæus’ geografiske optegnelser, at man tog dem til sig og byggede videre på dem. Ptolemæus levede i 2. århundrede efter Kristus, og hans materiale bestod af positionsangivelser leveret af andre, vel hovedsageligt søfolk - altså en samling tal, men tal, der uden større vanskelighed lod sig oversætte til landkort. Dem havde man ikke for mange af i senmiddelalderen, så det blev straks gjort, og der blev hurtigt bygget videre på resultatet. Med bogtrykkunstens opfindelse ved midten af 1400-årene fik Ptolemæuskortene stor udbredelse.

Af Vivi Jensen