Korstegn

På Toftanes i den færøske bygd Leirvík på Eysturoy fandt der omfattende udgravninger sted for en snes år siden. To parallelt liggende bygninger fra 800- og 900-årene var de vigtigste anlæg. Et 22 m langt, krumvægget hus rummede et 5 meter langt ildsted i vestenden, boligafdelingen, mens der antagelig har været stald i østenden. Et mindre hus, 13 m langt, har antagelig været udhus, hvor der kunne vindtørres fisk, fåre- og hvalkød. Senere tilføjedes en lille bygning til grovere køkkenarbejde.

Af Steffen Stummann Hansen - Litt: Archaeologia Islandica 5, 2006. – I korsets tegn. Kristendommen i Leir­víks ældste historie. 2006 (Leirvíks kirkeråd).

Billede

Husvæggene var 1 meter tykke, stenbyggede skalmure, udfyldt med muld og tørv, mens taget havde været beklædt med birkebark, dækket af græstørv. Tørvene blev holdt på plads i blæsten af sten, der var ophængt i reb af tynde enebærgrene, som lå på tværs over tagryggen. Man har nødvendigvis tilpasset sig de naturgivne forhold og udnyttet de byggematerialer, som var til rådighed.

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 2007:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.