Kornets arkæologi
Det har længe været kendt, at arkæologiske anlæg, som er udslettede på overfladen, og hvis eksistens man ikke aner, kan give sig tilkende, når stedet, hvor de har været, betragtes ovenfra. Gamle nedgravninger kan fra flyverens synsvinkel røbe sig som mørke pletter i pløjemarker eller farveforskelle og skygger i vegetationen; det sidste skyldes, at planternes rodnet trænger dybere i den omgravede jord med øget frodighed til følge. Helt udjævnede jordværker som volde, høje eller lignende kan på tilsvarende måde blive synlige. En kortlægning fra luften af vore forsvundne fortidsminder er altså mulig, men den er ingen simpel sag. Vejrets vekslen, årstiden, lysforholdene og mange andre faktorer kan påvirke resultatet, og selv hvor alle betingelser er til stede, kræves alligevel et vist mål af held.
Af Redaktionen
På Skalks bestilling og med arkæologen Carsten Sønderby som passager foretog luftfotografen Torkild Balslev i begyndelsen af august, mens kornet endnu stod på markerne, en daglang flyvning over Jylland. Resultatet var overraskende godt: over hundrede fotografier af kendte og ukendte fortidsanlæg, deraf mange fra Østjylland, som ved tilsvarende flyvninger tidligere ikke har givet så meget. Et udvalg af billederne præsenteres her og på de følgende sider. Studer dem nøje! Disse linjer i kornmarkerne skal tydes, og her er læseren på sin vis lige så kompetent som vi.
(Fig. 1)
(Fig. 2)
(Fig. 3)
(Fig. 4)
(Fig. 5)
(Fig. 6)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Udgave: Skalk 1977:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Eg ønskes
En underlig fugl
Protese
Begravede årstal
