Kornet i krogene

»Er det nu virkelig så interessant med alle de mørke pletter?« kan man med en vis ret spørge, når der på en udgravning er blevet afdækket stolpehuller fra en oldtidsbebyggelse. Ja, det er, for det er de sidste konkrete spor af boligerne -huse, gårdspladser og hegn, hvor dagligdagens liv har udspillet sig. Indrømmet, det kan være vanskeligt at forestille sig, ikke mindst fordi tag og vægge forlængst er borte, ja selv gulve, affaldsdynger og møddinger er pløjet væk. Pletterne er sporene efter det jordgrave-de hustømmers tilkastede funderingshuller, så der skal en del forestillingsevne til for at se datidens boplads for sig.

Af Annine Moltsen, Kirsten Prangsgaard

For snart hundrede år siden blev de første hustomter fra jernalderen fundet i Danmark. Det skete 1906 ved Kraghede i Vendsyssel. Siden fulgte huse i lagkageserier oven på hinanden især i Thy og Vestjylland (se Skalk 1998:1). 1 1960’erne kom maskineriet til som et nyt og effektivt graveredskab, og resultaterne meldte sig omgående. Husene viste sig at være dele af landsbyer (se Skalk 1964:3 og 1976:1), og landsbyerne flyttede øjensynligt rundt i landskabet (se Skalk 1984:3). I heldige tilfælde kunne der i den ene husende ses aflange aftegninger, som er sporene efter båseskillerum i stalden. I den anden kunne der være et ildsted. Jernalderens mennesker og dyr var under fælles tag.