Konstruktiv detalje

Kommer man på besøg på en bopladsudgravning, skal man nok være temmelig heldig, hvis man får »noget rigtigt« at se. Et virvar af mørke pletter, spor efter tidligere nedgravninger, er det normale syn, der møder en. I sjældne tilfælde kan der være oprindelige husgulvlag bevaret, f.eks. i brandtomter eller på grund af dækkende sandflugtslag. På fugtig bund eller i kompakt ler kan der være lidt bygningstømmer til stede. Men ellers er det som regel kun, hvad der har raget ned under det daværende gulvniveau, der bliver fundet: stolpehuller, væggrøfter og ildstedsgruber.

Af Søren A. Sørensen

Billede


Forestil Dem, at der skulle foretages en udgravning af de spor, som er at finde 30 cm under terrænniveauet der, hvor De befinder Dem netop nu. På grundlag af det fundne skulle der så gerne kunne siges noget om bygningens konstruktion, alder, indretning og anvendelse, og helst også noget om levevilkårene på stedet. Tankeeksperimentet giver et udmærket indtryk af, hvor vanskelige bopladsudgravninger kan være. I det efterfølgende skal der præsenteres et helt lille puslespil af oplysninger, som belyser en mærkværdig iagttagelse fra en bopladsudgravning.

I midten af 1980’erne var Tom Christensen for Roskilde Museum i færd med at udgrave tomten af en af de store halbygninger i Gammel Lejre (se Skalk 1987:3 og 1996:5). Bygningens omrids tegnede sig i form af en tilkastet væggrøft, og da denne blev undersøgt, viste der sig spor efter nedrammede, spinkle pæle, hvoraf de længste stak en halv meter ned under grøftens bund. Pælesporene stod regelmæssigt med en indbyrdes afstand på ca 40 cm, og det var ikke let at give en entydig forklaring på fænomenet. Flere muligheder blev bragt i forslag: det kunne være spor af kiler, som sad mellem væggens planker, eller vægtømmeret kunne være tilspidset.

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 1999:5

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.