Kongsgårdshøjen

I den sidste uge af november 1861 begyndte gårdmand Niels Andersen i Søllested på Fyn at grave i en – allerede noget beskadiget – høj tæt uden for sin gård. Herved stødte han på et »gravkammer« med en mængde forskellige sager. Fundet, der er fra vikingetiden, nærmere betegnet 900-årene, har gjort Søllested til et af de store navne i dansk arkæologi.

Af H. Hellmuth Andersen

Finderne blev naturligvis grebet af skattejagtens feber, og det var ingen mønsterværdig udgravning, de præsterede. Det lidt, vi ved om fundforholdene, har vi fra jægermester F. C. Langkilde, Frederiksgave, der efter at have hørt om sagen straks tog til stedet og sørgede for, at de fundne genstande blev sendt til København, hvor de indgik i den oldsagsinteresserede Frederik 7.s privatsamling. Samtidig instruerede han folkene om at vise den største påpasselighed ved den fortsatte gravning, men skaden var sket, og det blev en ganske kort og højst ufuldkommen beretning, han senere kunne sende til kongen. Frederik 7. var imidlertid glad for sagerne, og i maj det følgende år aflagde han rapport om fundet ved Det kongelige nordiske Oldskriftsel-skabs årsmøde. Offentlighedens orientering tog arkæologen Worsaae sig af gennem en artikel i Illustreret Tidende.