Kongernes sendebud

Selve bægeret er af nyere dato, men foden stammer fra senmiddelalderen, og det er den, der gør alterkalken i Rø Kirke på Bornholm mere end almindelig interessant. Ved en flygtig betragtning adskiller den sig ellers ikke særligt fra andre samtidige alterkalke, som vi kender dem på vore breddegrader. Foden løber ud i seks tunger, på en af dem er indgraveret et krucifiks, og såvel fodstykket som stilkens midtkrop bærer ornamenter af forskellig art. Der ses spor af emaljeindlægning og forgyldning. Indskrifter har kalken også, hele fem endda, og her er vi ved sagens kerne.

Af Jørgen Steen Jensen

Billede

To af dem er anråbelser til Jomfru Maria, anbragt henholdsvis over og under midtknoppen. De er ganske korte, men langs fodstykkets flade overside, følgende den tungede yderkant, løber et langt skriftbånd. Teksten, der er på plattysk, lyder i oversættelse: »Bed til Gud for Bernt Zegefrit, for hans frue, for begges slægt«. En anden længere indskrift er placeret på fodens underside, altså først synlig, når man vender kalken på hovedet. Den er ligeledes på plattysk: »desse kelck hort sunte anthonius den stalbrodere(n) to dem fegefur«, hvilket man har oversat: »Denne kalk tilhører Skt Anthonius, staldbroderen i skærsilden«. Hertil er føjet et årstal: 1496. Velsagtens det år, hvor kalken blev til.

Hvem Bernt Zegefrit var, vides ikke, men det må være ham, der har ladet kalken fremstille, formodentlig til et alter viet til den hellige Anthonius. Denne ægyptiske helgen, som døde 105 år gammel i året 356, var meget populær i senmiddelalderen. Han kunne helbrede både mennesker og dyr, friede fra den onde ild (helvedesild), den faldende sot (epilepsi) og bratdød. Men hvad har denne fromme mand med skærsilden at gøre? Som helgen skulle han jo netop ikke befinde sig dér. (Fig. 1)

Periode: Renæssance (1536 til 1659)

Udgave: Skalk 1997:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.