Kongens salving

Man taler om kroninger, kroningskåber og kroningsmedaljer, når det gælder enevældens konger. Men egentlig er det ikke korrekt, for i modsætning til tidligere var der ikke en eller anden højtstående person, der satte kronen på den nye konges hoved. Det gjorde han selv, hvad enten det var Christian 5. i 1671 eller Christian 8. i 1840. Nej, der var tale om salvinger, hvor Sjællands biskop salvede kongen på isse, bryst og håndled.

Af Anders Monrad Møller - Litt: A. Monrad Møller: Enevældens kroninger. Forlaget Falcon 2012.

Frederik 3. var ganske vist enevældig fra 1660, men han var allerede blevet kronet som valgkonge i 1648. Til gengæld sørgede han for at forberede sønnens salving. Han havde iværksat fremstillingen af en ny kongekrone med lukkede bøjler, for sådan skulle en enevældig konges krone være. Et scepter fra Frederik 3.s egen kroning blev genbrugt, og også rigssværdet og rigsæblet var af ældre dato. De tre berømte, store sølvløver var blevet forfærdiget, og han havde bestilt den berømte narhvalstrone.

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 2012:5