
Kongelige sølvbægre
Frederik 7. (1808-63) var en sammensat personlighed med delvis modstridende karakteregenskaber. For samtid og eftertid var han enten en helt – Frederik Folkekær – eller en uduelig vatnisse, som klæbede til grevinde Danners skørter. Helt så enkelt var det selvfølgelig ikke. Fra sin mor, som blev bortvist fra hove 1809, og som han aldrig siden så, arvede han formentlig den godmodighed og gavmildhed, som var med til at gøre ham så elsket i folket.
Af Henrik Thrane

Både i det officielle kongelige regnskab, den såkaldte civilliste, og i hans egne små regnskabsbøger kan man finde både små og store beløb til almisser eller hjælp til fattige og mindre bemidlede. Det hørte med til arven fra enevoldskongerne, hvor pensioner og andre understøttelser blev ydet personligt af majestæten efter ansøgning.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 2007:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Fremgangsmåden

Danmark og Normandiet

Folkevise

Gør det ikke mere

