
Kongelige kæmpesten
I årene 1574-76 havde Frederik 2. foretaget mange bygningsarbejder på Erik af Pommerns gamle befæstede borg Krogen ved Helsingør, og i 1577 blev der anlagt en helt ny fæstningsvold med bastioner omkring borgen. Selve kongeboligen måtte vente, men man så allerede, at det nye slot ville blive langt prægtigere end forgængeren, og nok også smukkere, end man i begyndelsen havde forestillet sig. Kongen fandt det derfor passende at give borgen et andet navn for at signalere, at der i stedet for den gamle, utilnærmelige fæstning skulle rejse sig en ny og prægtig kongeborg, hvor befæstning og bastioner lå uden for selve slottet.
Af Lone Hvass

Det var sidste gang, man i Danmark havde kanoner og kongelige under samme tag. Fæstningseksperten Hans von Diskaw havde tidligere foreslået Christian 3. at placere to hjørnebastioner ved Krogen, men forslaget blev aldrig realiseret. Nu blev det en anden fæstningsekspert, flamlænderen Hans van Paeschen (Hans Påske) fra Helsingør, der i 1575 fik kontrakt på byggeriet. Han skulle sætte den gamle borg i en sådan stand, at kongen bedre kunne spærre Sundet for at indkræve den afgørende sundtold.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2007:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Brydningstid

Digterpræstens lod

Guldtynget arm

Spå mig nu godt

