Kongehjulet

Det burde egentlig ikke være så kompliceret. Efter den ene konge følger den anden, og det har de lærde vel nogenlunde styr på? Jo, det har de da, men fuld enighed hersker der nu ikke, når man går tingene efter i detaljer. Derfor satte vi os for at undersøge sagen nærmere.

Hvis man sammenligner syv forskellige kongerækker i værker og sammenhænge, som nyder almindelig anerkendelse, fremkommer det uventede resultat, at ikke to af dem er ens. Forskellene kan deles i flere grupper, hvoraf nogle selvsagt er mere væsentlige end andre.

Stavemåden er måske ikke det vigtigste, i en vis udstrækning er den afhængig af samtiden. Men nævnes skal det, at der findes forskellige varianter af kongenavne. Svend/Sven er én af dem, og hvis man lægger Estridsøn/Estridsen til, optræder denne konge i fire forskellige varianter. Vi har i vid udstrækning holdt os til Dansk Biografisk Leksikons stavemåde (3. udg.), som også er anvendt i Den Store Danske Encyklopædi. Man kan nok regne med, at de tre første historiske konger ikke var kendt ved deres tilnavne, mens de levede – det er senere opfindelser. Men den Gamle, Blåtand og Tveskæg er så indarbejdede i al historieskrivning, at det ville være forkert at udelade dem. Og så giver de kolorit til vor historie.

Årstallene er heller ikke helt ens. Lad os tage Erik Ejegod som et eksempel. Den fromme konge døde på Cypern 10. juli 1103 undervejs på en pilgrimsrejse til Jerusalem. Efterfølgeren, Niels, overtog tronen i – ja, hvornår skete det egentlig? Nogle kongerækker oplyser 1103, mens andre oplyser året efter. Vi hælder til, at nyheden må have været så længe undervejs til Danmark, at nytåret var passeret, før det var muligt at indkalde og samle stormændene.