Konge og kirke

Stenen fremkom ved en systematisk eftersøgning i et markdige en halv kilometer sydøst for klostret. Den knap meterlange og kun ti centimeter tykke blok af rødlig granit er desværre noget beskadiget; en del er slået af og dermed nederste del af billedmotivet. På den bevarede smalside er der rester af kalkmørtel; stenen har altså på et tidspunkt siddet i murværk. Motivsiden viser tydelig slitage, men også bagsiden og sidekanterne bærer slidspor, endda særdeles kraftige. Disse sidste må være fremkommet, efter at stenen har forladt sin oprindelige plads. Formodentlig har den haft et efterliv som trappesten.

Billedet, som er tegnet med indhuggede furer, præcist og klart, men på en i vore øjne barnlig måde, viser et hus og et ansigt. Bygningen har krummet tagryg og buede gavle med store korstegn, men især den ene er stærkt berørt af bruddet og har derved lidt alvorlig overlast. Underdelen af huset må vi tænke os til, har der været døre eller vinduer, er de nu forsvundet – hvis da ikke nogle lodrette streger, som ses under én af korsarmene og anes under en anden, har med noget sådant at gøre. Ansigtet i motivets midte er et frontportræt, der desværre – ligesom huset – er afbrudt nedefter. De store runde øjne har markerede pupiller. Personen bærer en kongekrone med et kors øverst oppe. Det er den kronetype man ser på mønter fra den tidlige middelalder.

Korset på kronen skal jo vise statsmagtens nære forhold til kirken, og måske er det netop en kirke, kongen her står ved; gavlkorsene kunne tyde på det. Af type er bygningen et krumvægshus, den mærkelige form, som hører hjemme i vikingetid og ældre middelalder, og som tidligst blev truffet på Trelleborg. Krumvægshusene kendes først og fremmest fra udgravninger, det vil sige i form af grundplaner, men dog også fra et mindre antal billeder samt fra husformede gravsten og skrin. Disse sidste fremstillinger er vigtige, fordi de giver en forestilling om, hvordan husenes øvre dele har set ud. (Fig. 1)