Kong Valdemar og de fredløses kaniner

Den europæiske vildkanin boede oprindeligt i Spanien og Sydfrankrig; der er dem, der mener, at Spanien betyder kaninernes land på fønikisk. Med romerne bredte smagen for kanin sig til hele middelhavsområdet. Efter Romerrigets fald fik kaninerne en ny chance, da pave Gregor 1. (540-604) tillod de kristne at spise kaninkød i fastetiden, med det lidt mærkelige argument, at kaninernes unger flød i fostervandet og derfor var »fisk«. I den tidlige middelalder blev kaninhold derfor almindeligt på klostrene i Syd- og Vesteuropa, og omkring år 1000 spredte moden med at spise kaniner sig til fyrster og adel, blandt andet hos de normanniske fyrster, der tog dem med til England efter erobringen i 1066.