Kong Haralds dåb

Om Harald Blåtands overgang til kristendommen fortæller en næsten samtidig, men ret Ijerntliggende kilde, den tyske munk Widu-kinds Sakserkrønike fra ca 970: »Nu hændte det engang, at der ved et gilde, hvor kongen var til stede, opstod en trætte om dyrkelsen af guderne, idet danerne påstod, at Kristus nok var en gud, men at der også var andre guder, der var større end ham, da de lod menneskene se langt større tegn og undere end Kristus. Herimod vidnede en klerk, der nu har viet Gud sit liv, en biskop ved navn Poppo, at der var en eneste sand Gud og Fader og hans enbårne søn Vor Herre Jesus Kristus og den Helligånd, mens afguderne var dæmoner og ikke guder. Kong Harald, om hvem det siges, at han var ivrig efter at høre, men sendrægtig i at tale, spurgte ham nu, om han var villig til at bevise denne tro på sig selv, hvortil Poppo uden tøven svarede ja. Kongen lod så klerken sætte under opsyn til dagen efter, og da det var blevet morgen, lod han et stort tungt stykke jern ophede og bød klerken bære det glødende jern for den katolske tro. Den Kristi bekender greb uden vaklen jernet og bar det, så længe kongen bestemte, ffemviste så sin hånd, der var uskadt, og overtydede således alle om den katolske tros sandhed. Derover omvendte kongen sig, besluttede at ære Kristus alene som gud og bød de folk, han herskede over, at forkaste afguderne -«.

Af Redaktionen